søndag den 29. april 2012

Jeg glæder mig !!

Jeg har fået et tilbud om at komme i behandling på Glostup Psykiatrisk i DAT forløb.. desværre er der en del ventetid, men jeg håber at jeg snart kan komme igang.. så X X X X finger for det snart skal blive plads.. Jeg vil lige skrive lid om hvad DAT er.. DAT = en terapiform skabt af Marsha Linehan, amerikansk kvinde på ca. 60 år i dag, som for godt 15 år siden begyndte at afprøve DAT-formen overfor mennesker med diagnosen Borderline eller mennesker med så lavt et selvværd og livsmod at de boksede med fortløbende selvmordstanker/planer... Marsha Linehan har selv haft Borderline i mange år, og et hav af indlæggelser bag sig, herunder flere selvmordsforsøg. Terapiformen er sammensat af mentalisering, mindfulness, kognitiv terapi og klassiske dele af psykoterapeutisk terapiform. DAT står for Dialektisk Adfærdsterapi - og omhandler kort fortalt færdigheder i/for følelsesregulering - så man bid for bid lærer at udholde svære følelser, tanker og oplevelser (herunder traume-tanker). Der er også færdighedstræning i opmærksomheds- og relationsevner... .......... Dialektisk Adfærdsterapi . Dialektisk adfærdsterapi tilbydes patienter, der er præget af emotionel ustabilitet. Disse patienter kan have misbrug, selvskade, spiseforstyrrelser og periodiske indlæggelser. Behandling retter sig primært mod at afhjælpe patienternes dysfunktionelle emotionsregulering, da patienterne har meget store vanskeligheder med at regulere angst, depression, skyld og skam på en konstruktiv måde. Dialektisk adfærdsterapi kan forkorte indlæggelser og lette overgangen fra døgnafsnit til ambulant behandling. Behandlingen er særdeles effektiv i forhold til at bringe patienter ud af livsfare, stoppe suicidalforsøg og gøre hverdagen mere stabil. Derved bliver patienten mere modtagelig for mere traditionelle kognitive terapiforløb. Behandling Patienterne går både i individuel terapi og færdighedstræningsgruppe. Der er 8-10 deltagere i hver færdighedstræningsgruppe. I gruppen, der varer ca. 30 uger, lærer patienterne kognitive strategier indenfor opmærksomhed, følelsesregulering, interpersonelle forhold og krisehåndtering.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar